Hjemmedyrkede grøntsager

Det har været en hel fantastisk sommer.

Vejrmæssigt har det været helt i særklasse godt, og det har afspejlet sig på de grøntsager vi har dyrket i drivhuset denne sommer.

Der har været ekstra meget smag, og udbyttet i det hele taget har været rigtig flot!
Sjældent har tomaterne været så smagfulde, så røde og så store. Sjældent har der været så meget smag i agurkerne.
Desuden har vi haft nogle rigtig gode peberfrugter. Det er første gang jeg har prøvet at plante sådan nogen. Så jeg var selvfølgelig spændt på, at se resultatet af det.
Resultatet blev rigtig godt, så jeg tror bestemt ikke at det bliver sidste gang jeg planter peberfrugter. Tværtimod tror jeg, at jeg næste gang vil prøve et par flere forskellige slags, end jeg har haft plantet i år.

Glæden ved at have et drivhus er, at man på den måde får grøntsager som er meget mere friske, end de man nogensinde vil kunne få fat i, i supermarkedet. Det synes jeg i hvert fald er lækkert, og jeg glæder mig allerede til at opleve udbyttet næste sommer.

774529_90849574

Comments are closed.

Post Navigation